Hvorfor CrossFit PitStop?

Hos Crossfit Pitstop er det sammenhold og fælleskab som har den store rolle. Der er motivation og vejledning at hente fra både medlemmer og vores kompetente instruktører. Vores mange hold og gode faciliteter giver rig mulighed for træning, der passer til lige netop dit behov. Du behøver ikke at være i god form for at starte til CrossFit – du KOMMER i god form ved at starte hos os!

Hvem er vi?

CrossFit PitStop er stolte af at kunne præsentere et professionelt center, hvor energien er høj. Idet vores træningsform er anderledes, differentierer vi os fra de traditionelle fitness centre. Vores udstyr kommer fra det anerkendte mærke ROGUE fra USA. Vi bestræber os på at leve op til vores medlemmers forventninger. Hos os prioriterer vi fællesskab og vores trænere såvel som medlemmer støtter og motiverer hinanden. Hos CrossFit PitStop handler det ikke om at vinde, det handler om at ALLE kommer i mål!

Vi har i alt 1500 kvadratmeter til rådighed i to store haller. Selve centret, omklædnings- og badefaciliteter er totalt nyrenoverede. Om sommeren og når vejret tillader det, åbner vi porten og træner udendørs, hvor vi ligeledes har fantastiske faciliteter.

Selve navnet CrossFit PITSTOP er inspireret af racerløb, og boxen er derfor opbygget efter dette tema. Når man er i PITSTOP gælder det som bekendt om at få tanket ny energi – hurtigt ind og ud. Dette kan du gøre i selve boxen under træningen, eller hvis tiden tillader det, kan du sætte dig i receptionsbaren ”PITSTOP Energizer”.

Dine børn vil helt sikkert også glæde sig til at komme med til træning. Mens du sveder, kan de boltre sig i ”PITSTOP Play Ground” med motoriske legeredskaber, Lego, tegning, maling og DVD med tegnefilm. Der er naturligvis fri WI-FI og kaffe m.m. og mulighed for at tilkøbe mineralvand og andre læskedrikke. Tag familie og venner med og oplev den gode stemning. CrossFit PITSTOP er mere end et træningscenter. Det er også et naturligt samlingssted, hvor mennesker mødes og hygger sig.